
Parterapi
Parterapi
Parterapi tilbydes som et forløb på 5 sessioner, som kan udvides efter behov. Hver session varer 90 minutter og inkluderer samtaleterapi samt redskaber og øvelser, som I kan bruge mellem sessionerne for at arbejde videre med jeres temaer. Forløbet er struktureret således:
Session 1: I kommer sammen
Session 2: Den ene part deltager i en solosession
Session 3: Den anden part deltager i en solosession
Session 4: I kommer sammen
Session 5: I kommer sammen
Herefter tager vi sammen stilling til jeres behov.
Hvordan parterapi kan hjælpe jer?
Problemer og udfordringer i et parforhold kan blive kraftfulde vendepunkter, der bringer jer tættere på en større forståelse af hinanden, jer selv hver især og jeres relation. Mange af de dynamikker, vi oplever som voksne, kan spores tilbage til de tilknytningsmønstre, vi udviklede som børn. Ofte vælger vi partnere, der genaktiverer mønstrer og følelser fra vores opvækst. Parterapi hjælper jer med at forstå disse dynamikker og arbejde med dem, så I kan få opmærksomhed rettet mod at skabe en dybere, sundere relation præget af nydelse, samhørighed og tillid.
I et parforhold er der ofte store forventninger – både til at være hinandens “eneste ene” og kilde til lykke, styrke og støtte. Men sandheden er at kærlighedsrelationer ofte fremkalder vores dybeste sår og sætter os på arbejde i at lære at navigere i kærligheden med dem. At kunne være ærlig, åben og sårbar kræver stor følelsesmæssig intelligens og relationskompetence. Parterapi hjælper jer med at udvikle disse færdigheder, så I bedre kan rumme hinandens forskelligheder. Forskellighed i et parforhold er ikke nødvendigvis et tegn på, at I ikke passer sammen, men en mulighed for at vokse sammen og udfolde kærligheden på et dybere niveau.
Sårbarhed, intimitet og det fysiologiske stressrespons
Når vi bliver trigget i et forhold, aktiveres det fysiologiske stressrespons i vores krop. Dette kan tage os væk fra evnen til empati og forbindelse og i stedet lede os ind i et overlevelsesmode, hvor vi fokuserer på at beskytte os selv. I sådan et øjeblik kan vi have svært ved at rumme den anden og være åbne. Ægte intimitet opstår først, når vi anerkender denne mekanisme og lærer at håndtere den med accept. I parterapi arbejder vi med at forstå og håndtere dette fysiologiske respons – at blive trygge der, hvor vores nervesystem oplever fare. Dette kræver stor tålmodighed og forståelse, men når vi accepterer, at disse reaktioner er en naturlig del af vores biologi, kan vi begynde at lære at være tilstede for hinanden på et dybere niveau.
Når din partners sår kommer op til overfladen, er en af de vigtigste ting at være opmærksom på din egen reaktion. Kollapser du i mødet med deres smerte? Lukker du dig ned? Eller kan du holde dig i forbindelsen og være til stede uden at absorbere deres følelsesmæssige storm? Ægte intimitet opstår, når begge parter tager ansvar for deres egen heling, samtidig med at de forbliver åbne for hinandens tilstedeværelse.
Du kan have været i terapi i årtier, praktiseret meditation eller dybe indre processer, men hvis du aldrig har arbejdet med dine relationer, kan meget af det indre arbejde føles mindre brugbart, når du er sammen med en partner. Har du virkelig udforsket dine oprindelige sår? Har du arbejdet med dit første familiesystem?
Ægte vækst sker i forbindelse med andre. Relationer afslører de dele af dig, som ingen meditationspude eller egenterapi kunne afsløre. Det handler ikke om at undslippe, men om at konfrontere den indre krig, som ofte udspiller sig på et menneskes inderside – dine tilknytningssår, dine frygter, dine dybeste triggere.
“Anna har hjulpet mig og mit parforhold enormt meget. Helt simpelt har hun gjort det bedre og nemmere at være mig og i et forhold. Hendes metode er effektiv og ‘ikke-dømmende’ og gør det muligt ret let at forbinde til de dybere lag af ens psyke samtidig med at det forbliver konkret ifht. de situationer man gerne vil arbejde med i sit liv. Jeg har prøvet forskellige terapiformer og Anna får min aller største anbefaling.”
– Tobias, 35 år (Mand i Parterapi forløb)
Terapien som mulighed for vækst og forandring
Der findes ikke et parforhold uden udfordringer, men når begge parter er villige til at arbejde med sig selv og relationen, kan parterapi hjælpe med at bringe jer tættere på hinanden og hjælpe jer med at håndtere de svære øjeblikke, som opstår i de helt nære relationer. Det handler om at møde hinanden med nysgerrighed, åbenhed og mod til at udforske relationen på nye måder. Hvis I tør konfrontere de ubevidste mønstre, kan en kærlighedsrelation være det smukkeste spejl for personlig udvikling.
De fleste går ind i relationer med ubevidste forventninger. Spørgsmålet er: Kan jeg elske min partner, som de er, selv når de ikke opfylder alle mine forventninger? Og kan jeg være opmærksom på mine egne begrænsninger og behov i relationen?
At tage ansvar for en relation handler om mere end at løse konflikter i øjeblikket. Det handler om at se dybere – ind i de steder, hvor gamle sår stadig lever – og tage ansvar for sin egen oplevelse. Parterapi hjælper jer med at slippe behovet for perfektion og skabe plads til noget dybere. Når vi slipper skyld, skam og afsky, åbner vi for ægte forståelse og forbindelse, hvor begge parter kan få mulighed for frihed til at være sig selv – også gennem konflikt.
Parforholdets dynamik
I et parforhold bringer vi alle vores egne mønstre, erfaringer og bagage med os, ofte ubevidst. Parterapi giver jer mulighed for at blive opmærksomme på disse mønstre og lære at kommunikere og handle på en måde, der fremmer forståelse og nærhed fremfor konflikt og afstand.
Parterapi er for alle par, der ønsker at udforske og udvikle sig, så kærligheden bliver fri
Uanset om jeres relation blomstrer eller er i intens hårdknude, kan parterapi hjælpe jer med at forstå hinanden bedre og skabe en stærkere og sundere relation. Det giver jer mulighed for at arbejde med de udfordringer, der opstår i et forhold, og lære hinanden at kende på et dybere plan.
BOOK
Er I klar til at tage det næste skridt og udforske kærligheden på et dybere niveau? Book jeres parterapi eller forløb ved at kontakte mig herunder.